Bruno Lafon er født og opvokset i Bourgogne, nærmere betegnet Meursault, hvor
hans familie ejer det meget eftertragtede Domaine des Comte Lafon. I 1998
bestemte han sammen med sin svigerinde, Sylvie Legros, i midlertidig for at
starte Domaine Magellan i det frodige syd-frankrig.
I 6 måneder rejste Bruno Lafon og Sylvie Legros rundt i Languedoc og
Roussillon og besøgte samtlige vingårde til salg. Deres mål var ikke at "gøre et
godt køb", men at finde terroir og vinmarker i god stand.
I begyndelsen af 1999, fandt de ejendommen i den lille landsby Magelas, hvor
potentialet var helt perfekt.
Ejendommen som blev grundlagt i 19 hundrede tallet , var i 60erne og 70erne
meget populær, takket været Hr. Paul Granier, som var en af pionererne bag
opbygningen af Languedoc. Hans tidlige død i begyndelsen af 80erne satte i
midlertidig en brat stopper for udviklingen af ejendommen. 20 år efter lå hele
ejendommen i ruiner, bortset fra selve vinmarkerne.
De 42 ha. vinmarker er beliggende på 2 skråninger som tilbyder en smuk udsigt
over hele regionen: Middelhavet mod syd, med Sète og Le Cap d’Agde; Pézenas mod
øst; Saint Chinian og Pyrenæerne mod vest og Faugères og Black Mautains mod
nord.
De 2 skråninger byder på 2 forskellige og udsøgte jordbunds forhold: Meget
klassisk sydfransk leret jordbund på den ene side, og let sandet jordbund på den
anden.