En blindsmagning af
årgang 2002 i Revue du Vin de France
oktober 2003 (Frankrigs førende vinmagasin), manifesterede Maison Champys
position som et af bourgognes absolutte tophuse.
Pierre Meurgey og Dimitri Bazas står
for fremtiden i Beaunes ældste vinhus. Deres mål er at gendanne Maison Champys
image gennem de gamle håndværks principper.
Maison
Champy
Huset som er det ældste i Beaune og
for den sags skyld i hele Bourgogne, blev grundlagt i 1720, af Edme Champy, og
der eksisterer stadigvæk dokumenter om eksport til Belgien kort efter
grundlæggelsen. De gamle vinkældre under huset er dateret helt tilbage til
1500-tallet.
Champy fik ny dynamik i 1990 da huset
blev overtaget af Henri og Pierre Meurgey samt Pierre Beuchet. Alle tre er
direktører i DIVA, som er et lokalt distributions firma tæt knyttet til de store
vinmarker i Bourgogne. Med Henri Meurgeys 35 års erfaring som ønolog, winemaker
og vinkøbmand , blev der af deres første årgang 1990, lavet vin med race og
balance. Dette kvalitetskrav skulle fremover være kriterierne for udfaldet af
kvaliteten af vinene fra Maison Champy. Balance og kompleksitet er kodekset hos
Champy, for det er kendetegnet for en Bourgogne af god kvalitet.
Fundamentet til den helt
fantastiske årgang 2002, blev støbt da man i 1999 ansatte Dimitri Bazas som ny
winemaker. Han har formået at få Champy tilbage i den absolutte top , på
Bourgogne scenen. Champys fantastiske årgang 2002 er af eksperter placeret
blandt de allerbedste. Hos Champy selv er der snak om måske deres bedste årgang
nogensinde.