 |
|
 |
 |
|
|
 |
| Becherovka Carlsbad , Czech |
|
|
 |
 |
Historie Becherovka blev egentlig ”opfundet” i 1805
af en engelsk læge, Dr. Frobrig, der var på besøg ved kurbadene ved Carlsbad,
Karlovy Vary i Tjekkiet. Under sit besøg blandede han urter, aromatiske olier og
alkohol sammen med sin åndsfælle Josef Becher, der havde et laboratorium på
stedet. Da Dr. Frobrig tog hjem efterlod han en seddel med den blanding han
specielt godt kunne lide. De to næste år brugte Josef Becher på at udvikle og
forfine blandingen, og i 1807 var recepten komplet: Becherovka var født. Denne
recept er der altid blevet værnet meget om, og den dag i dag er der kun to
personer som kender recepten.
Som så mange andre bitters, blev Becherovka oprindeligt brugt
som medicin for at forbedre fordøjelsen. Josef Bechers søn, Johann Becher indgik
kort tid efter i firmaet og viste sig at være en god vogter af den hemmelige
recept og desuden en dygtig forretningsmand. Johann Bechers svoger, Karel Laub
designede den flade flaske med den specielle etiket og Becherovka blev hurtigt
meget populær og solgt i store mængder. To gange blev udviklingen af mærket dog
sat tilbage, idet man glemte at forny varemærkeregistrering. Dette betød at
mange efterligninger blev solgt som Becherovka, men ingen kunne frembringe den
ægte og unikke smag og Becherovka overlevede derfor disse
forfalskninger.
|
|
 |
| Carlsbad - Tjekkiet. |
 |
|
Fremstilling Becherovka er et 100% naturligt produkt,
fri for kemiske konserveringsmidler og kunstige farvestoffer. Ingredienserne er
vand fra Carlsbad, ren alkohol af høj kvalitet, naturligt sukker samt en speciel
og særdeles harmonisk blanding af urter og krydderier fra hele verden, hvoraf
1/4 kommer fra området omkring Carlsbad. Opskriften og produktionsmetoden er
ikke blevet ændret i næsten 200 år, men man har dog lavet teknologiske
forbedringer på fabrikken. Den hemmelige blanding af urter og krydderier,
blandes i et aflåst rum ”Drogikamr”, hvor kun de to personer, der kender
opskriften, har adgang. Blandingen lægges i sække af naturlige materialer og
sænkes ned i en tank med ren alkohol i en uge. Denne ekstrakt lagres herefter på
egetræsfade i 2-3 måneder, hvorefter de enkelte fade blandes og vies inden
filtrering og aftapning. Som en af de få spiritusmærker udvikler Becherovka sig
i flasken. Den bliver lidt mørkere i farven, smagen lidt rundere og krydderierne
bliver lidt mere fremtrædende.
Servering Becherovka nydes almindeligvis ren (afkølet
til under 6°C) med eller uden is, men kan også anvendes til en del
cocktails.
Opskrifter Hent dem her. |
 |
| Pris kr. 195.00 |
 |
|
|
 |
|
 |
|
 |