Whisky
Speyside - verdens navle
Highland
Campbeltown
Øerne
Islay
Lowland
Irland
Nordamerika
Anden whisky
Blended whisky
Miniflasker
Collectors corner
Fade
Tilbehør
Her er du: Forside \ Spiritus \ Whisky \ Islay
Ardbeg Renaissance

Ardbeg Renaissance er aflutningen på et projekt som Glenmorangie begyndte, da Ardbeg destilleriet blev købt af Allied Distillers tilbage i 1997.

I 2004 smagte vi for første gang Ardbeg Very Young, som et udtryk for de nye ejeres planer med Ardbeg. I 2006 kom Ardbeg Still Young, en 8 år gammel Ardbeg frem til det hungrende marked. Sidste år, i 2007, var målet endeligt i sigte og en 9 år gammel Ardbeg Allmost There blev præsenteret.

Nu er vejen endeligt nået og Ardbeg Renaissance, den første nye 10 år gamle single malt fra Ardbeg, er klar til at blive nydt.

Farve: Gylden med skinnende refleksioner.

Duft: Utroligt meget våd sod, tjære og mørk bitter chokolade hamrer ind i næsen. Når den helt rigtige afstand mellem glasset og  næsen er fundet, kommer de bløde aromaer frem.
Et rigt pust af støvet vanilje og kanel kilder blødt. Herefter en cremet frugtsødme med citrus som den dominerende duft.

Lidt vand ændrer den sodede næse til en tør jordslået duft med ulmede gløder, jod og brændt gummi. Mørke bær, knuste peberkorn og lakridsrod fornemmes pludseligt.

Smag: I ufortyndet styrke eksploderer denne fuldblods Islay whisky i et fyrværkeri af tørv, brændt eg, bitter chokolade, citrus og vanilje. En bitter tørhed af mandler, julens nødder og peber blandes med stærk appelsinmarmelade og mokka.    

Efter lidt vand kommer der en utrolig rig blødhed, sødme og fed sodet karakter frem i whiskyen. Dem som har været så heldige at smage gammel Ardbeg fra starten af 70’erne vil genkende den historiske sodede karakter fra fordums tid.

Eftersmagen er ganske fede og olieret og rig på brunt mosevand, peber, espresso kaffe og en let vedvarende brændt bitterhed fra de ristede egefade.

Kommentar: Ardbeg Renaissance er alt hvad vi har ventet og håbet på. Hvad enten man kan lide røget whisky eller ej, så er det et kæmpe comeback fra en af Islays mest røgede single maltwhiskyer.

Pris kr. 499.00 (udsolgt)

Avanceret søgning
Skjold Burne Allerød - Skotsk Maltwhisky & Caribisk Rommesse

Lørdag den 11. September fra 11:00 - 15:30

Køb billet og læs mere her