Frankrig
Bordeaux
Bourgogne
Bourgogne Maison Champy
Beaujolais
Rhone
Sydfrankrig
Andre
Her er du: Forside \ Vine \ Røde vine \ Frankrig \ Bourgogne
Bourgogne

Dette gamle fyrstedømme har stolte traditioner for fremstilling af vine som behager enhver kender, samt alle andre, der blot nyder god vin.

Bourgogne ligger syd for Dijon og strækker sig sydover langs en mindre bjergkæde, Côte d’Or, ”den gyldne skråning”  Bourgogne er delt op i to , Côte de Nuits og Côte de Beaune, efter de to byer, hvor mange af de store eksporthuse har adresse.

Bourgogne er kendetegnet ved at en vinmark har flere ejere, nogle gange mange, og man kan derfor se en f. eks. Clos de Vougeot med mange forskellige etiketter. Nogle dyrkere er kun ”bønder”  som sælger deres høst af druer til et større vinfirma, en négociant.  En négociant kan både opkøbe druer eller færdige vine til videre forarbejdning og salg, de kan desuden selv eje vinmarker. På den måde kan et négociant firma tilbyde vine lige fra helt jævne Bourgogner op til de helt store klassificerede. Vi forbrugere kan kun se vinens geografiske oprindelse og navnet på producenten. Man skal altså kende sin leverandør godt. Smagningen og udvælgelse er meget vigtig.

I Bourgogne er Côte de Nuits mest kendt for de gode rødvine, mens Côte de Beaune laver de største hvidvine. I Beaune lavers både gode røde og hvide vine, mens Nuits ikke laver hvidvin af betydning.

I Nuits er de bedste kommuner: Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Vougeot, Gevrey-Chambertin og Morey-St-Denis.

I Beaune er det: Aloxe-Corton, Beaune, Pommard, Volnay, Meursault, Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet.

Alle er små landsbyer, kommuner, hvor der rundt om ligger en særlig fin vinmark. Denne berømte vinmark har en klog borgmester engang fundet på at knytte til sin bys navn ved hjælp af en bindestreg. Det er således at vinmarkerne ”Chambertin”  og  ”Corton” der eksempelvis har givet de total ukendte byer, Gevrey og Aloxe et verdensry blandt vinelskere.

Denne ændring af et kommunenavn har betydet, at andre vinmarker, der ikke er så gode som topmarken, pludselig kunne sælge sin vin under kommunens navn, og derved være mere iøjefaldende hos kunderne.  Alle Bourgogne appellationerne med bindestregen i navnet har en Grand Cru vinmark som toppen af kransekagen.

At give en fælles karakteristik af Bourgognevinen er vanskelig. Det bedste råd er at gå i gang og lade egen gane finde frem til favoritten. Men generelt kan vi nok blive enige om at de store tørre hvidvine lavet af Chardonnay er ikke til at slå, der er lidt røget over smagen, stor blødhed og koncentreret smag. Rødvinene laves af Pinot Noir og de bedste smager af så meget. I blomsterafdelingen kan man finde viol eller rosenduft, fadpræg forekommer  måske med en svag vaniljearoma og frugten er en sand buket af
hele smags- og duftgalleriet.

Store Bourgogner kan man nyde hele livet, man bliver aldrig træt af disse vidundere.

Klik her for at se Juuls Vin & Spiritus' Bourgogne udvalg fra Maison Champy

  Navn - Varenummer   Enhed    Pris 

Avanceret søgning
Skjold Burne Allerød - Skotsk Maltwhisky & Caribisk Rommesse

Lørdag den 11. September fra 11:00 - 15:30

Køb billet og læs mere her

Invitation til Juul's Vin & Spiritus store efterårsvinsmagning den 5. & 6. oktober

 DESVÆRRE FULDT BOOKET

Vinsmagning

Juul’s Vin & Spiritus inviterer atter til vores store årlige vinsmagning tirsdag d. 5. eller onsdag d. 6. oktober 2010. Begge dage fra 19.00-21.00. 

DESVÆRRE FULDT BOOKET

Vinoplevelser

Det smukke Josty danner endnu engang rammen om vores store efterårssmagning. Denne gang byder vi på et bredt udvalg af vores lækre kvalitetsvine fra både Frankrig, Spanien og Italien. Vi er stolte over at præsentere vores nye vinhus, Mamete Prevostini, fra Valtellina i Lombardiet og det sardiske vinhus, Jerzu Antichi Poderi. Desuden vil der selvfølgelig være gensyn med mange af vores trofaste vinleverandører. Udover alle de dejlige vine præsenterer vi også italienske specialiteter fra Cibo é Vinaio, nye spændende delikatesser fra Franske Specialiteter samt vintilbehør fra ProVino.
Vinøkonomi
Der ydes denne aften 20% smagerabat på alle vinene. Denne rabat gives kun ved bestilling på aftenen!
Vinmekka
Vinsmagningen afholdes på Josty, Pile Allé 14A, 2000 Frederiksberg.
Tilmeldingen skal ske til :
Juul’s Vin & Spiritus, Værnedamsvej 15, 1819 Frederiksberg C
på 33 31 13 29 eller vinsmagning@juuls.dk
Der er kun et begrænset antal pladser pr. aften, så hurtig tilmelding anbefales.