Mortlach Flying Vikings 5

"Flying" er Juuls Vin & Spiritus egen nye serie af særligt gode og spændende aftapninger. Maltwhisky må gerne være sjovt, gakket, underholdende og frem for alt uhøjtideligt. Derfor sætter vi vinger på vores whisky, som udtryk for, at der her er tale om noget særligt og anderledes.
"Flying Big Ben" er den første jomfruflyvning i en serie af maltwhiskyer der bliver benævnt "Flight no. 1, 2, 3 etc." Den første whisky "Flying Big Ben" bliver således også til "Flight no. 1".
Navnene vil nogen gange give mening og andre gange ikke, men helt sikkert er det, at navnet på en eller anden måde associerer til destilleriet. Hvem sagde det skulle være let at forstå?
De første 7 afgange er allerede planlagt, så skynd dig til Gate 15 på Værnedamsvej, hvis du skal nå de næste!!!

Flight no. 1 "Flying Big Ben" Benrinnes 1975

Flight no. 2 "Flying Turf" Ardbeg 1974

Flight no. 3 "Flying Spider" Linkwood 1990

Flight no. 4 "Flying Dead Spirit" Millburn 1981

Flight no. 6 "Flying Pirat" Bunnahabhain 1979

Flight no. 7 "Flying Short Bread" Aberlour 1993

Farve: Cuba Mahogni.

 

Duft: Fed sød krydret sherry. Brun farin rørt op i smør – Brunsviger og Chokoladekage. Lidt lakrids, pinjekerner og lyse pebernødder, står i flot kontrast til det søde.

 

Smag: Nougat, blommer i madeira og kanelsnegle i en skøn kraftig blanding.

Herefter bliver smagen lettere kølig – pebermyntebolcher, mandler og

egetræ stikker blødt på tungen. Eftersmagen skifter igen karakter, til fyldig

og varm og domineres af gammel sød portvin, trøfler, hasselnødder og fantastisk rig Oloroso sherry.

 

Kommentar: Denne whisky har ligget på et meget fint fad. Rig og kraftig krydret whiskystil fra et af Speysides bedste destillerier. Den stærke alkohol fornemmes på en god og imødekommende måde. Vand kan tilsættes efter behov, men er bestemt ikke en nødvendighed.

Mortlach destilleriet blev grundlagt i 1823 i Dufftown – Speyside. Nær destilleriet udkæmpede danske vikinger, i år 1010, et slag mod den skotske kong Malcolm den II’s hær. Vikingerne kæmpede bravt, men tabte slaget og fik alle en grum ende. Mortlach destilleriet laver en robust og kompleks Single Malt – måske Speysides bedste.

 Put i kurv

Kilde: www.juuls.dk/get/19782.html. Udskrevet d. 5.09.2010